Vi vil væk fra snobbet fims. Omtale (Gud er neger, og hun har nogle dejlige nødder. Galleri Cha-cha og Galleri 5eren, Herning). -lanng. Herning Folkeblad.
Teksten herunder er automatisk genereret, der kan være fejl. Klik på billedet ovenover for at læse artiklen (åbner i ny fane).
Tre utraditionelle kunstnere:
Vi vil væk fra snobbet fims
Tre københavnere vil sætte Herning på den anden ende med alternativ og provokerende kunst
Utraditionelt er et godt ord at bruge om de tre københavnske kunstnere, der fra på fredag udstiller på Cafe Cha Cha. For mere neutralt kan man vel ikke beskrive tre mand, der proklamerer, at Jørgen Thorgaard vil komme og causere over udstillingens titel »Gud er en neger og hun har nogle dejlige nødder« og oven i tilegner udstillingen til Aage Damgaard.
Thorgaard kendte intet til »aftalen« og Damgaard frabad sig enhver sammenhæng med udstillingen, efter at kunstnerne havde sendt ham nogle billeder, der ifolge Damgaard var klippet fra et pornoblad. Hvis det var for at skaffe medieomtale, kunstnergruppen Syntese gjorde det, så lykkedes det. De var på forsiden af Folkebladet i går. Men det havde også et andet formål. Nemlig at få lukket op for en debat om kunst – deres alternative contra den traditionelle.
– Kunstens energier skal have lov at virke frit og ikke gemmes i sekteriske, impotente, fragmentariske, kapitalstyrede sammenhænge, siger kunstnerne og tilføjer, at »det må være slut med, at de egentlige fundamentale kræfter undertrykkes ved en fimset og snobben og opgejlen af retninger og stilarter.«
– Det billedkunsten skal konkurrere med umiddelbart, er reklamer, ugeblade, TV, video og film, mener de, og derfor skal der tages grove midler i brug. – Der skal brydes lanser, for der kan bygges noget op. Der findes spydsspidser, som ved forste øjekast ikke adskiller sig fra den massive strøm af plathed, vulgaritet, blasfemi og vold. Men det er trojanske heste.
Multi Media Show
Herrerne hedder Steen Krarup Jensen, Per Johan Svendsen (de er begge uddannet på kunstakademiet) og den selvlærte Flemming Vincent. Med chokerende malerier, collager og skulpturer vil de hanke op i os, men det bliver ikke ved det. Lysbilleder og klassisk inspireret instrumental rockmusik skal hjælpe kunstværkerne på vej. Derfor har Cafe Cha Cha taget både galleriet på 1. sal, cafén og Galleri 5 med i projektet, der skal være åbent mindst 14 dage.
– Vi er godt tilfreds med at få udstillingen til Herning, selvom vi ikke kan påtage os ansvaret for brevet , til Aage Damgaard og denimed Jørgen Thorgaard. Vi yil gerne være et bredt galleri, der også byder på udenbys kunstnere, der vil noget med deres kunst, siger indehaverne af Cafe Cha Cha før ferniseringen fredag aften, hvor gruppen DNA vil stå for musikken. En af kunstnerne, Flemming Vincent, er med i gruppen. De øvrige musikere, Carsten Blodum, Bjørn og Asger Skjold, har en fortid i solid tresserrock – Asger Skjold har blandt andet været med i Bifrost.
Det er endnu uvist, hvem der vil snakke kunst til ferniseringen efter Thorgaards afbud. Per Hojholdt ville gerne, men havde ikke tid. Sidst forsøgte kunstnerne af få selveste Dan Turell til at komme til Herning – hvis det er muligt med så kort varsel. –lanng
»Vesteuropæisk Mareridt« kalder. Steen Krarup Jensen denne skulptur. Han er en af de tre i kunstnergruppen Syntese, der udstiller på Cafe Cha Cha fra på fredag.
Onsdag 27. april 1983
Side 3 Herningredaktion
Redaktion: GORM ALBRECHTSEN
Østergade 25, 7400 Herning
Redaktionen: kl. 615 . Tlf. 12 37 00 . Lør. lukket