Tekstudtræk fra indscannet dokument:

BERLINGSKE 2. SEKTION Kultur

Om forventninger – og skuffelser

Charlottenborgs Efterårsudstilling åbner i dag

KUNST

EFTERÅRSUDSTILLINGEN 1984. Udstillingsbygningen ved Charlottenborg. Til den 14. oktober. Det grønlandske teater TUKAK giver fire forestillinger på udstillingen, den 25/9 og 27/ 9 kl. 20 og den 29/9 og 30/9 k/. 15.

Forårsudstillingen må ta’, hvad den kan få. Efternøleren − Efterårsudstillingen kan derimod få, hvad den må ta’.

Alligevel har udstillingen, som åbner i dag på Charlottenborg, haft det hårdt med eksistensberettigelsen. Kunne det være anderledes, når hver gade havde sit galleri og hver kunstner sin sammenslutning? Og når søndagsmalernes indtogsmarch blev spillet hvert forår hos storebror.

Det sidste er katastrofalt, når Efterårsudstillingen skal leve af at høste, hvad forårsudstillingen sår. Til alt held er søndagsmalerne blevet jaget hjem til potteplanterne, og Charlottenborg har gjort porten bred nok til alle de unge med de store pensler og de stærke farver. De nye vilde blev de kaldt, men de fleste var ikke mere vilde end De og jeg, blot mere belæste i de internationale kunsttidsskrifter. Det hele var en slags smitsomt puppestadie, der gjorde dem mere ens, end de i virkeligheden var.

Læg venligst mærke til datidsformen. For når moden er gået lidt af mode, og talentet forsvinder i mængden, så virker det hele allerede lidt gammeldags. Det gør gruppen Syntese også, som Efterårsudstillingen har givet lov at svinge med armene både i stuen og på første. Hvad de har lavet, er ikke meget mere end meget krydret og meget morsomt.

Havde det stået deroppe for et par år siden, havde det også været usædvanligt og utraditionelt. Det sidste gælder også den ellers spændende Erling Jørgensens monokrome sortekunst, der burde have været hængt sammen med grafikeren Emmy Lunds smukke kalligrafiske »Beskrivelser« og kunsthåndværkeren Jytte Fabians textile arbejder, udført i organisk samarbejde med vand, vind og vejr. De kunne have dannet et okkult/økologisk hjørne.

Hos de yngre virker det, som om Akademiets malerskole har indført pryglestraf for at æstetisere og dødsstraf for at underdrive. Vildskaben har givet mange nyt mod på maleriet, og resultatet er blevet, at skulpturen, der har været så uheldig at være immun over for epidemien, er gået hen og tørret lidt ind i teori og selvhøjtidelighed. Willy Ørskovs mærkeligt spredte installation »Farvel til Akademiet« er et farvel til mere end akademiet, publikum måske. Der er tænkt længe over tingene, som der altid er, når billedhuggeren hedder Ørskov. Men denne rebus af hæslige, moderne materialer er en hård nød at knække. Interessant? Muligvis. Smuk? Næppe. Et hovedværk i Ørskovs skov af værker? Overhovedet ikke.

Det betyder ikke, at der er ting på udstillingen, der er mere avancerede. Kun mere poetiske − som guldsmeden Birgitte Sylverstersens halssmykker, keramikeren Tove Anderbergs organisk formede fajancer, maleren Mogens Jørgensens symbolsk vævede »Solopgang over Genezareth«, og kunsthåndværkeren Mieke Heybroeks og Ulysse Plauds mystiske hængende haver af sisal og skåret træ. I Heybroeks rum er man tættere på naturens mysterier end man er hos fotograferne. Hvor man til gengæld er tættere på mørkekammerets mysterier.

Men der er en fin ophængning af Klaus Nørbæk-Pedersens mådeholdne, figurative malerier. De hænger sammen, i farven, og er forskånet for de præfabrikerede udråbstegn, der er blevet standardudstyr i næsten enhver malerkasse. Doris Bloom fortjener også opmærksomhed for sine store flader af poetisk buskads. Sammenligner man med en klar kolorist som Judith Fischer Hansen, kan man se, hvor grafisk hun stadig arbejder med farven. De tre må høre til dem, der ikke har skuffet forventningerne.

Der er mere på Efterårsudstillingen end her nævnt. Men ikke forbavsende meget mere. Det er blevet en satsning med et par overraskelser, især blandt malerne − og en del skuffelser, især hos billedhuggerne, men også hos malerne. Man kunne unde dem lidt af den professionalisme, der altid findes blandt arkitekter og kunsthåndværkere. Også her.

PETER M. HORNUNG

Kunsthåndværkeren Mieke Houbroek midt mellem sine og Ulysse Plauds arbejder. Foto: Jan Jørgensen.