Papirkurven ræber. Debatindlæg i digtform (Den kunstneriske højrebølge). Peter Laugesen. Information.
Teksten herunder er automatisk genereret, der kan være fejl. Klik på billedet ovenover for at læse artiklen (åbner i ny fane).
Papirkurven ræber
Det hele hænger sammen. Bissen med pamperne, Dullen med børnene. Knækprosaen hænger sammen med ansvaret, centrallyrikken med døden, de unge vilde med alderdommen og overenskomstene med vanvid.
Alle ordene kan skiftes ud med andre. Det vil ske. Meningen vil være den samme. Ved søerne stod en ensom mand og talte beton: Pamper-ikkepamper-pamper-ikkepamper… Men Bissen sagde til Dullen: Se den hælder, og næh sagde Dullen, den har sandelig graffiti!
Hein? sagde Bissen, som var en dannet mand og kendte fransk men Dullen var i coma. Irmavin og cappucino løb ud i et som bånd af pilsnere over den lyriske skærm. Duerne kurrede forår, jorden stod sivende af vand og bibliotekerne var åbne. Dagene blev længere og hundelortene dukkede frem. Det blev forår og jublede i alt!Men her, tænkte han, skal man sidde i knude og filter og tråde og hvem er man? Hvorfor? Vi går eksistentialistiske tider i møde, som sagt. Det hele hænger sammen. Det er umuligt at skille lortet fra hinanden. Det er eet fedt. Men hvis man ikke kan det, hvordan kan man så forklare, hvad man mener, eller hvad man ikke mener, eller at der ikke er noget at mene, eller at alt siger sig selv, eller hvad man vil, til den lyttende. Eller ikke vil? Og museerne! Især dem! Hvad bilder de sig ind? Fortiden er jo profit. Bare gammelt lort. Væk. Og det ny er, netop, det umulige!
Lav hypotekerne til hestestalde!
Musik er alligevel dressur! Engang vidste vi godt, hvordan det hang sammen, men dengang hang det heller ikke sammen med os. Nu har de regnet ud, hvad et barn koster i drift. Det begynder at hagle. Himlen skyder ned fra skyerne. Jeg henter ting ind fra tørresnoren. Er jeg helt alene her? Det lader sådan!PETER LAUGESEN