Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Prøv igen!

Debat

I ANLEDNING af Søren Vinterbergs interview med kunstnerværkstedet VÆRST d. 14/3:

Det er for så vidt udmærket, at VÆRST forsøger at gøre op med postmodernismen, men jeg vil opfordre dem til at komme ordentlig til bunds i sagen. I det mindste ligger deres postulat om, at kunsten ikke skal have nogen målsætninger i fuldstændig forlængelse af postmodernismens egentlige besked; at der ikke er nogen sammenhæng i tingene, at livet er meningsløst, og at man ikke kan tillade sig at have nogen bindende meninger.

Videre kan jeg kun undre mig over, at sådan en som Christian Lemmerz udtaler om teorierne, herunder postmodernismen: »Vi fik dem bare udleveret«: Slige udtalelser er da at reducere sig selv til NO BRAINS eller også er det et formidabelt hykleri. Hvis jeg skal være helt ærlig, betragter jeg det som et udtryk for, at der er ved at opstå panik i visse dele af branchen, og at rotterne er ved at forlade den synkende skude. Men hvor skal de svømme hen?

Man prøver sig lidt frem med det kollektive, som ugens godnatkunstner, med lidt skulptur, med lidt objekt, maleri, performance, video etc. etc. og lige lidt hjælper det. Alligevel fastslår VÆRST i dette interview, at der må komme en reaktion »i 90erne« imod hele dette virak.

Præcis på dette punkt er jeg fuldstændig enig; før eller senere kommer der en ny generation med et friskt syn på tingene, og som tør fælde en dom over postmodernismen og dens mange aflæggere.

I virkeligheden er uskylden for længst holdt op med at eksistere, og mon ikke at »hovederne vil rulle«, ligesom de gjorde det, da postmodernismen i sin tid slog igennem.

Essensen af denne problemstilling er og bliver, at kunsten igen begynder at orientere sig imod en kritisk og politisk indsigt, hvis den skal bevæge sig ud af dødvandet.

PER JOHAN SVENDSEN
Lundtoftegade 111, st.th.
2200 Kbh. N.