Kunstens fremtid. Pressemeddelelse om høring og udstilling (Er Stilheden Permanent. Medborgerhuset,Ahlefeldtsgade, København).
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
PRESSEMEDDELELSE
Lørdag den 25. april, kl. 19.30 afholder vi høring om kunstens fremtid og har samtidig fernisering på en udstilling af billedkunst i Medborgerhuset i Ahlefeldtsgade.
Titlen for udstillingen og høringen lyder ‘ Er stilheden permanent?’, og den hentyder til, at vi vil genskabe en oprørsk og fræk kunst, der samtidig lægger vægt på et samfundsengagerende indhold. Det skal være en kunst , der springer grænserne for vores opfattelse af virkeligheden.
Postmodernismen er ved at dø som retning. Billedkunstnerne og andre leder efter nye svar til at erstatte det ideologiske tomrum. Nogle finder det svar hos socialdemokraterne, nogle i katolicismen, nogle bliver rene forretningsmænd og nogle rodløse.
Det er bl.a. til alle dem, vi peger på den oprørske kunst, som der hvor fremtiden ligger. I vores egen udstilling viser vi historiske, frodige og fantasifulde billeder, som er et område, der endnu ikke er slugt af den etablerede kunstverden og samfundet.
Billederne er blevet til i et samarbejde mellem malerne Per Johan Svendsen og Flemming Vincent samt arkæologerne Ditlev Mahler og Steffen Stumann Hansen, der alle er med i SYNTESE. Endvidere er følgende kunstnere inviteret med som gæsteudstillere: Kunstnerkollektivet TJÆREKOMPAGNIET og ERIK HAGENS.
Udstillingen har åbent i perioden d. 25/4 til d. 4/5, daglig fra kl. 8.00 til 23.45.
I høringen om kunstens fremtid deltager: Annie Hedvard, Jesper Jensen, Steen Krarup Jensen, Peter Laugesen, Hans Jørgen Nielsen, Per Johan Svendsen, Jens Jørgen Thorsen og Torben Weinreich.
Yderligere oplysninger kan fås hos Per Johan Svendsen på telefon: (01) 81 03 09, (01) 54 79 80.
Med venlig hilsen
For SYNTESE
Per Johan Svendsen