Tak for rusk. Læserbrev (Den lange rejse. Charlottenborg 1989, København). Anne Marie Engholm. Politiken.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Tak for rusk
En god oplevelse på Charlottenborg
Anne Marie Engholm, Overdrevsvej 30, Virum:
Tak for det helt enestående sansebillede, I malede i lørdags ved åbningen af udstillingen ‘Den Lange Rejse’ på Charlottenborg.
Alle sanser blev pirret og mættet, og vi blev rusket i vores medbragte kunstforståelse. Billeder, digte, musik, lugt og larm slog sammen til en helhedsoplevelse, som vi længe har savnet her i Danmark. Jeg fik glade minder frem i tankerne fra KÆRE Syntese og Charlottenborg. Louisianas ‘Bevægelse i Kunsten’ tilbage i tresserne.
Men hvor var alle de mennesker, som havde brug for de rusk, I gav. Publikum var nok for størstedelen dem, som i forvejen besad et glimt af vanviddets velsignelse.
Hvor var alle de nyudklækkede studenter, som netop i år haster imod videre uddannelse – og som måske netop havde brug for jeres ord, farver og opråb, inden bøgernes verden igen opsluger tid og oplevelsesevne.
Jeg selv kom fra et regnvådt Virum uden nogle forventninger overhovedet. Men straks ved indgangen blev jeg opslugt af stemningen og glemte alt om tid og egne kunstmeninger.
Da jeg efter flere timers intens oplevelse kørte hjem, følte jeg, at jeres rusk virkelig havde rokket ved nogle fordomme. Jeg håber, at mange andre almindelige danskere vil benytte regnvejrsdagene i sommer til at blive gennemrusket af Syntese. Tak til Jørgen Nash, fordi han stadigvæk har liv og indre glød til at læse og synge, så vi rammes på vore fordomme.