Syntese klager. Omtale (Retssag. Den lange rejse. Charlottenborg, København). Det Fri Aktuelt.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
SYNTESE KLAGER
Kunstnersammenslutningen Syntese klager nu til ombudsmanden over, at Civilretsdirektoratet ikke vil give fri proces til den retsag, som sammenslutningen har anlagt mod Unibank.
Syntese fik i august sidste år under tumultagtige scener beslaglagt fire værker af maleren Flemming Vincent, som har en milliongæld til Sparekassen SDS – nu Unibank.
Billedhuggeren Steen Krarup Jensen fra Odder har på Synteses vegne sagsøgt Unibank med et erstatningskrav på 200.000 kr. Han mener, at Unibank og fogeden har krænket Synteses ophavsret til udstillingen »Den lange Rejse«, som var under forberedelse i halvandet år.
Synteses advokat, Jørgen Jacobsen, havde i første omgang søgt fri proces ved Århus Statsamt, der ikke kunne imødekomme ansøgningen. Advokaten klagede derefter til Civilretsdirektoratet over Statsamtets afgørelse, men uden held.