Sten skriver historie. Omtale (Herfra min verden går, Hou Skole). Birgit Hageneier. Horsens Folkeblad.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Sten skriver historie
Kunstnergruppen Syntese bag kultur-projektet i Hou
Tekst: Birgit Hageneier
Foto: Lene SørensenHOU – Billedhugger Steen Krarup Jensen er ikke bleg for at indrømme det: Han vidste ikke særlig meget om Hou’s historie for bare et halvt år siden. Men dét gør han i dag:
Bænket omkring bordet hos billedhugger Steen Krarup Jensen i Fensten får de gamle historier om Hou’s fortid liv.
Engageret fortæller han historien om den kun 14-årige tyske soldat, der var hele Hou’s yngling, og som i krigens sidste dage blev skudt lige i ansigtet og mistede sit ene øje. Men som overlevede, fordi der var en læge i nærheden.
Og der er de uhyggelige, og ikke særligt troværdige historier om hekse og trolde – og den sande historie om Marsk Stigs borg “Biørnkær”, hvor man har fundet Europas ældste brændevins-brænderi.
Og sidst men ikke mindst historien om, hvordan Hou egentlig opstod, fordi herremanden gerne ville have frisk fisk til middag, og derfor hyrede en dygtig og kæmpestor fisker, Rasmus Rasmussen Færgemann til at fange maden. Det var Færgemann, der én gang for alle vænnede strandfogeden af med at slå på de fattige folk langs kysten: Rasmus gav strandfogeden en ordentlig omgang tærsk.En halv million
Billedhugger Steen Krarup Jensen er et af de seks medlemmer af kunstnergruppen Syntese, der i de seneste måneder har gravet i Hous historie – forarbejdet til projektet ‘Herfra min verden går’.
Et kæmpe kunst- og kulturprojekt, der i dag og i de næste par måneder frem indvolverer hele Hou, og som vil give Hou Skole en omfattende og anderledes kunstnerisk udsmykning.
Et projekt til ca. en halv million kr. der foruden masser af lokal støtte, har fået 150.000 kr. i støtte fra Højlunds Kulturfond.
– Det lyder af mange penge, men det er i realiteten i underkanten, siger Steen Krarup Jensen, der som de andre kunstnere arbejder for et næsten symbolsk projekt.Alt kan ske
Hou har længe været involveret i projektet, og der har været flere temadage og foredrag, og om et par dage går kunstnerne i gang – godt hjulpet af hele lokalbefolkningen Men endnu har kunstnerne ikke valgt, hvilke motiver kommer til at smykke skolen. Der er så mange muligheder. De seks kunstnere, der sammen med byens borgere udsmykker skolen, er maler Laurie Grundt, skulptør Steffan Herrik. skulptør Steen Krarup Jensen, tatovør Erik Reime, maler Per Johan Svendsen og maler Flemming Vincent.Steen Krarup Jensen ved arbejdet med én af sine stenskulpturer i laden i Fensten.