Tekstudtræk fra indscannet dokument:

En levende historiebog at vandre i

Hou har fået et kæmpe opslags-værk på skolen

På Hou Skole bladres der nu ikke kun i historiebøgerne, der vandres også.
»Herfra min Verden går« er titlen på den lokale historiebog – et kæmpe opslagsværk, der
officielt udkom i fredags og hvis sider er hele vægge udsmykket med glimt af både virkelige hændelser og fortællinger fra fortiden.

Fra hovedgangens endevæg holder en underskøn og farverig havfrue nu øje med skoleelevernes færden – og en drabelig halshugningsscene, som vist nok er helt sandfærdig – og i den tilstødende gang får man med en hånd, der stikker ud fra væggen, lige akkurat et glimt af den trold, der netop har kastet en sten ind i gangen.
I en anden gang forsøger lokomotivføreren på den hedengangne Hou-bane ihærdigt at dirigere en ko væk fra skinnerne, der ruller videre til Afrika, hvor toget tøffer rundt idag.
Myndigt skuer også Hous stamfader, fisker Rasmus Rasmussen Færgemann, ud over dagens dont på Hou Skole, hvor kulturprojektet »Herfra min verden går« i fredags blev indviet efter alle kunstens regler.
– En blivende kunstudstilling og en levende historiebog, kaldte skoleinspektør Jette Egholm resultatet, som hun indrømmede undervejs havde givet hende søvnløse nætter i bekymring over, om det blev færdigt til tiden.

Fakler og lys
Formanden for hovedsponsoren. – Kulturfonden – Niels Højlund ville dog ikke erklære projektet for færdigt, »snarere lige påbegyndt«, da han klippede snoren bestående af flettede karamelbånd over.
Historie skrives jo hele tiden og netop nu – hvilket de mands-store figurer af nulevende Hou-borgere udenfor skolen, der også er et resultat af projektet, måske skal erindre om.
– De tager imod os om morgenen og vinker farvel, når vi går, og de passer på skolen, når vi ikke er her, forklarede Jette Egholm for en skole, der var stuvende fuld af både unge, voksne og gamle Hou-borgere, inden eleverne under ledelse af Steen Krarup Jensen fra kunstnergruppen »Syntese« forestod afsløringen af de indendørs værker.
Da tusmørket satte ind blev figurerne udenfor lyst op af fakler.
Og Niels Højlund fik mere ret, end han måske vidste i udsagnet om at projektet ikke er færdigt.
Skolen søger nemlig en tillægsbevilling til at få ændret belysningen indendørs fra de flade lamper midt i gangenes lofter til spots på væggene, så fortidens hændelser og fortællingen rigtig kan komme til deres rette.

Uretfærdig genfortælling
For eksempel den om sobrylluppet i Gosmer i 1860, hvor håndværkerne efter renoveringen af kirken blev så lystige, at de fik lyst til at holde bryllup, men manglede en brud.
Til den rolle blev der hentet en so – og stor var skandalen, da den historie kom for dagens lys: Håndværkerne kom tre år i fængsel og kirken måtte nyindvies af bispen.
Men egentlig kan den levende historiebog slet ikke genfortælles på retfærdig vis – den skal opleves.

schiø

Møllerdatteren, der huggede hovedet af de syv røvere, der én efter én forsøgte at bryde ind i møllen, svinger nu igen sværdet på Hou Skole. (Foto: Jesper Holdgaard)

Udsmykningen holder sig ikke til de to-dimensionale vægge. For eksempel får man her et glimt af den trold, der netop har kastet en sten ind på gangen. (Foto: Jesper Holdgaard)