SVAR TIL OLE SPORRING. Debatindlæg. Per Johan Svendsen. Fagbladet Billedkunstneren nr. 6 (Billedkunstnernes Forbund).
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
debat
Svar til Ole Sporring
Per Johan Svendsen
I sidste nummer at BKF-bladet (nr. 4) giver Ole Sporring i sit indlæg ‘A-KASSE/I-KASSE’ udtryk for, at han er forbavset over, at der er billedkunstnere, der har gavn af a-kassesystemet.
I den forbindelse kan jeg gøre opmærksom på, at der i nær fremtid bliver offentliggjort en undersøgelse af billedkunstnernes arbejds- og levevilkår i Århus Amt. Af denne fremgår det blandt andet, at ca. 1/3 af BKFs medlemmer i Århus Amt er medlemmer af en a-kasse som kunstnere. Der udover er en del medlemmer at andre a-kasser i kraft af diverse bierhverv. I 1994, hvor undersøgelsen blev foretaget, havde knap 1/3 af BKF-medlemmerne i området a-kassedagpenge som en del at deres indkomst. Hvis de kunstnere i området, som ikke er BKF-organiserede, medregnes, er tallene højere. Endvidere kan jeg opfordre til, at bestyrelsen ser nærmere på dommen fra den Sociale Ankestyrelse i sagen vedrørende billedkunstneren Hans Erik Skovbjerg. Af referater i dagspressen (bl.a. Ålborg Stitstidende d. 5/11 og Information d. 6/11) fremgår det, at dommen blandt andet fastslår, at deltagelse i udstillinger ikke kan betragtes som en hindring for, at kunstnerne står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Disse forhold er dele af den virkelighed, BKF’s ledelse må forholde sig konstruktivt til, hvis man vil føre en realistisk politik til gavn for medlemmerne.
Tilbage til Ole Sporrings indlæg. Indlægget var fyldt med påstande og spørgsmål. Ved nøjere eftersyn kunne disse deles i fire grupper:1. Spørgsmål som demonstrerer uvidenhed om mange BKF medlemmers faktiske forhold.
2. Spørgsmål som demonstrerer uvidenhed om love, regler og praksis på a-kasseområdet.
3. Spørgsmål og påstande som demonstrerer vilje til at fordreje kendsgerninger og mistænkliggøre billedkunstnere, som er a-kassemedlemmer, uanset om dette konkret kunne være årsag til unødigt besvær for nogle BKF-med-lemmer. Ole Sporring vil tilsyneladende fastholde den urealistiske politik vedrørende disse spørgsmål, som han lagde sig fast på i begyndelsen af firserne, koste hvad det vil (for andre).
4. Spørgsmål om detaljer i mine personlige forhold, som er irrelevante i sammenhængen. At forklare Ole Sporring alt det, han tilsyneladende er helt uvidende om og besvare så mange tendentiøse spørgsmål vil fore alt for vidt. Desuden bliver debatten frugtesløs, hvis den trækkes ned på det niveau.Mit ærinde med det indlæg (i BKF-bladet nr. 2, 95), som fik Ole Sporring til at springe på hovedet i blækhuset, var at gøre opmærksom på, at man risikerer at skabe unødige problemer for nogle kollegaer (og forbundsmedlemmer) hvis man fremturer med argumenter om, at kunstnere principielt ikke kan bruge a-kassesystemet. Ole Sporrings indlæg var et glimrende eksempel på det, jeg advarede imod. Hvis de holdninger Ole Sporring lægger for dagen er udtryk for forbundets politik, risikerer forbundet at havne i et modsætningsforhold til sine egne medlemmer fremfor at varetage disses interesser.