Hvis ingen PDF bliver vist nedenfor, så prøv at opdatere siden.
Eller download filen (åbnes i nyt vindue).

Tekstudtræk fra indscannet dokument:

FÆRGEMANN, ENEVOLD SØRENSEN OG SABOTAGE PÅ SCENEN

Skoleåret begyndte i 6. og 7. klasse med at tage den lokale historie op i historie-timerne. Her tog lærer Steen Bording hul på emnet ved at læse udvalgte afsnit op af Kaj Henning Jensens bog fra 1975 »En rest af et fiskerleje … begyndelsen til en by«.

Klassen besøgte også Axel og Betty Lund på Skolegade i Hou. Axel kunne berette om sine unge år, hvor han under krigen arbejdede på møbelfabrikken på havnen, hvor der blev fremstillet penalhuse til besættelsesmagten. Penalhusene var nu ikke beregnede til at rumme uskyldige blyanter og viskelæder, men landminer. Og Axel holdt eleverne i ånde med beretningen om modstandsfolkenes angreb på fabrikken, hvor en ung tysk soldat blev såret i skudvekslingen.

Betty, hvis farfar var den heltemodige sømand Enevold Sørensen, fortalte om »Echo«s redning, sådan som hun havde hørt sin bedstefar fortælle om den drabelige sejlads. Besøget satte sine spor hos eleverne, der hurtigt blev enige om, at de ville omsætte historierne til små skuespil. Et tredje spil skulle handle om fiskeren Rasmus Rasmussen Færgemann.

Eleverne skrev egenhændigt stykkerne, digtede replikkerne, fandt rekvisitter og scener. Lærer Steen Bording fungerede kun som hjælper, når de tre grupper gik i stå. To af grupperne spurtede afsted, mens gruppen, der ville dramatisere an grebet på møbelfabrikken, havde problemer.

Rasmus Rasmussen Færgemanns indvandring i Hou blev dramatiseret af 6. og 7. klasse. På scenen ses Marianne Thorning, Thomas Jensen og Allan Gammelgaard. Foran scenen ses Tina Bis-gaard og Jeanett Ejsing.

Trink, trink, Bruderlein trink, sang de tyske soldater spillet af Rune Pedersen, Jesper Jensen og Niels Flammershøj. Annette Dahl-Hansen holdt skiltet med sangteksten, så publikum kunne synge med. Midt i bægerklangen satte modstandsfolkene gang i fyrværkeriet på møbelfabrikken.

Det kneb med koncentrationen, og en overgang strandede stykket på et rent praktisk problem: Hvordan kaster man en håndgranat ind gennem et vindue, uden at nogen kommer til skade? Håndgranaten blev droppet, og efterhånden overvandt de teater-fjendske drenge deres forbehold overfor det med at stå på en scene og fik lavet et stykke med tysk bægerklang, fællessang og skudveksling.

Dog stødte de to øvrige grupper også ind i vanskeligheder. »Rasmus Rasmussen Færgemann« nægtede pludselig at ryge pibe. Men den gik ikke. Piben hørte til -AIDS-tiden uanset. Et stykke plastik om pibespidsen løste det problem. Men så nægtede »Enevold Sørensen« at omfavne sin kone ved landgangen efter den farefulde sejlads. Det krævede stor overtalelse, inden han gik med til at give hustruen et kejtet klem. Arbejdet med at dramatisere lokal-historien greb om sig, og den sidste uge inden indvielsen af »Herfra min verden går« foretog eleverne sig stort set ikke andet end at øve, øve og øve. Om mange år, når meget af skole-lærdommen er blevet til blanke sider i den uendeligt store glemmebog, så vil eleverne fra 6. og 7. klasse stadig kunne fremkalde sig historierne og begivenhederne omkring Rasmus Rasmussen Færgemann, Enevold Sørensen og møbelfabrikken.

De tre dramaer blev spillet for fuld sal to gange i forbindelse med indvielsen af »Herfra min verden går« den 12. november 1993, og det store bifald var fuldt fortjent. Med herlig humor og ægte inspiration fik eleverne fortalt publikum en lille bid af historien.

Tegning: Jonas Brink