Opskriften. Fra bogen Lidt om Herfra min verden går. Chris, Anders og Hanne Hansen. Hou Skole. Primo december 1993.
Hvis ingen PDF bliver vist nedenfor, så prøv at opdatere siden.
Eller download filen (åbnes i nyt vindue).
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
OPSKRIFTEN
250 liter maling, 93 kvadratmeter krydsfiner, 100 kg egetræ, en stor sten, bunker af stål, 108 kunstneriske elever, seks sprælske kunstnere, inspirerende foredragsholdere, interesserede borgere, ihærdige lærere, velvillige sponsorer, en uopslidelig initiativgruppe, et overbelastet rengøringspersonale, et ukendt antal af slagterens frikadeller og en lokalhistorie spækket med sagn, myter, overleveringer og sandfærdige historier er blot nogle af de mange absolut nødvendige ingredienser 1 »Herfra min verden går«
Samtlige ingredienser udsprang og samledes på Hou Skole, hvor Kulturfondens formand, Niels Højlund, den 12. november 1993 kunne erklære kunst- og kulturprojektet »Herfra min verden går« for påbegyndt, inden han med øvet hånd fattede saksen og klippede den flettede lakridssnøre over. Forud var gået en hektisk tid. Mens skoven bag skolen dag for dag skiftede farve fra sensommer-grøn til først efterårs-gylden og senere vinterbar, så dannede klasseværelser og fælleslokale ramme om foredrag, der handlede om historie, sagn, kunst og kristendom. Samtidig begyndte de neutrale – og nogle kaldte dem sågar kedelige – hvide vægge på gangene at få liv. Lidt efter lidt – lag på lag – ide på ide.
»Gudsjammerlig kedelig« og »en arkitektonisk katastrofe« sagde kunstnerne, da de første gang besøgte Hou Skole den 16. januar 1993 Gangene er i hvert fald lange og meget tomme.
Der var engang. Forhenværende skoleinspektør Anker Bøgholm aflagde i forbindelse med »Herfra min verden går« flere foredragsbesøg på skolen. Her fortæller han de mindste elever om sagn og myter fra før. Kulturfondens formand Niels Højlund foretog den officielle indvielse af »Herfra min verden går«. Et svigtende højttaleranlæg var ingen hindring for Forsamlingshusbestyreren højskolemanden og debattøren Niels Højlund, hvis røst nåede ud til den 1000-tallige forsamling i skolens lange gange.